Tag Archives: afspænding

Yoga og Rygsmerter

De fleste voksne danskere lider af rygproblemer. Ofte p.g.a. stress og spændinger i kroppen, der er opstået af dårlige og ensidige arbejdsstillinger. Vores kroppe er skabt til at bevæge sig, ensidige bevægemønstre og mangel på bevægelse er gift for kroppen. Hvis du er klar til at slippe dine rygproblemer, så er det vigtigt at: 1) reducere din stress og spændinger effektivt med åndedrætsøvelser og afspænding 2) Undgå at sidde i samme stilling mere end 10 minutter ad gangen: rejs dig, gå i hug, grin med sidemanden og mærk latteren bevæge din krop, løft armene i vejret, gå på alle fire og op igen, sving armene rundt, tag et par dansetrin og gå en tur i frokostpausen (5 minutter er bedre end ingen gåtur). Kort sagt, brug alle kneb og al din kreativitet for at få bevæget dig – på din egen måde, som du kan lide det. Der findes ikke nogle piller eller medicin mod rygsmerter. Men en varig vej ud af smerterne er at opdyrke gode bevægevaner og styrke dine mavemuskler ved at opsøge en god yogaskole, der kan undervise dig ud af rygproblemerne. Og husk at konsulterer din læge før du dukker op til din første yogatime – for at høre hvilke bevægelser, der er ok for dig og hvilke som du evt. helt skal undgå. God træning! Din ryg vil elske dig for det.

I kategori: Yoga og Rygsmerter | Kommenter nu

Dragen og snoren

Hvis du vil forøge din opmærksomhedsgrad – dit samvær med nu’et – så giv åndedrættet din udelte opmærksomhed bare få minutter om dagen! For dit åndedræt er i stand til at opløfte din livsenergi og rense din krop. Dette er muligt fordi åndedrættet er den direkte forbindelse mellem vores krop og vores sind, vores tanker og følelser. I yogafilosofien sammenlignes sindet med en drage og åndedrættet med dragens snor. Uden snoren flyver dragen uden mål og retning og lander måske et sted uden for vores rækkevidde. Men når vi tager styringen v.h.a. snoren, så kan vi holde dragen på ret kurs. Dette har yogier vidst, efterprøvet og studeret siden oldtiden og de har samlet deres resultater i den såkaldte “The Yogic Science of Breath”. Derfor kan Yoga i dag tilbyde os en stærk, udstrakt hånd i form af særdeles effektive åndedrætsteknikker, der giver mental og kropslig stresshåndtering og centrering på kort tid. Når åndedrætsteknikker kombineres med yogaøvelser, afspænding og meditation, så forstærker de hinandens effekt og du ender med at have redskaber, der effektivt kan give dig fokus og centrering i din hverdag.

I kategori: Yoga og Åndedræt | Kommenter nu