Sukshma Yoga – enkel og effektiv yoga

Sukshma betyder subtil eller fin. Sukshma Yoga er det, som trænger igennem til vores subtile niveauer. Det er en af oldtidens yogaformer som er udviklet af den spirituelle mester Maharishi Kartikeya Ji Maharaj. Sukshma Yoga er uhyre simpel at udføre, da det er en stærkt forenklet form for Hatha yoga. Dybest set er Sukshma Yoga en let og dybdevirkende opvarmning, hvori alle kroppens led bevæges og kroppen blidt strækkes i koordination med åndedrættet. Serien starter med at bevæge hovedet og slutter med at bevæge fødderne.  Sukshma serien gør dig klar til at udføre mere dynamiske yogastillinger eller anden fysisk udfoldelse. I Sukshma Yoga behandles, afslappes og forynges hele kroppen fra top til tå. Vores eksterne og interne kropsdele undergår dyb transformation med denne type yoga. Det er videnskabelige kropsøvelser, der gør os stærkere og giver os mere livsenergi, de hjælper også urenheder ud af kroppen og forbedrer hukommelsen, koncentrationen og vores viljestyrke. Sukshma Yoga kan bruges alene eller som en del af en større yogaserie. Folk i alle aldre kan udføre øvelserne og alle kan drage fuldt udbytte af dem. Det tager ca. 20-30 minutter at lave serien, den inkluderer øvelser for øjne, tungen, kæben, nakken, hænder, knæ, ankler og hofter. Øvelserne virker efter kort tid, fordi de direkte adresserer centralnervesystemet og dermed de tolv kranienerver, der igen går i aktion i deres respektive virkeområder og med det samme initierer responser, der går tilbage til hjernen. I Sri Sri Yoga timerne og på kurserne bruger vi meget ofte Shukshma Yoga som opvarmning, da det er en sjov, let og meget effektiv serie som er let at lære – og efterfølgende at bruge derhjemme.

I kategori: Sukshma Yoga simpel og effektiv | Kommenter nu